NorthSide - Don't Waste It

NorthSide Festival

Branche

Festival
Event

Kompetencer

Affaldsressourcehåndtering
Frivilligheds-/områdeansvarlig
Eventrådgivning

År

2015-2019

Danmarks første bæredygtige musikfestival

Formål: Festivalen med de tre kerneværdier musik, innovation og bæredygtighed har en strategisk og ambitiøs tilgang til at implementere bæredygtighed i alle aspekter af festivalen, og den skubber år for år til, hvordan vi opfatter og afvikler festivaler bæredygtigt.

Ressourceområdet arbejder lavpraktisk med, at affaldet bliver genanvendt i et cirkulært system gennem innovative projekter. Men en anden og lige så vigtig opgave er at klæde alle Ressourceområdets frivillige på som Resource Worriors, TrashTalkers, TrashButlers, TrashScouts og de øvrige hold, som sørger for, at festivalens områder til en hver en tid er pæne og ryddelige.

Rethink Event har de seneste to år været områdeleder på Ressourceområdet som Resource Manager og  varetager udviklingsprojekter, konceptudvikling, strategiarbejde, planlægning, afvikling og evaluering på Ressourceområdet. Inden det stod Rethink for frivilligkoordinering i tre år.

Løsning:  Gennem innovation og nysgerrighed udforsker Ressourceområdet konstant, hvordan der kan skrues på knapperne for at gøre festivalen mere bæredygtig. Hvert år udarbejdes der en bæredygtighedspolitik, som fastsætter målene og indsatsområderne. Gennem positiv og engagerende kommunikation med publikum, en ambitiøs pantordning og masser af ildsjæle forbedres målene markant hvert år.

Resultat: Siden 2015 har NorthSide valgt at offentliggøre Bæredygtighedsrapporten, hvor alle får adgang til at se, om festivalen lykkedes med at opnå deres målsætninger på de respektive indsatsområder. Det kræver et stort fokus på indsamling af data.

Ressourceområdet oversteg målsætningen i 2016 på 60% af 156 tons affald til genanvendelse med hele 14%. Bl.a. pga. et engageret hold af frivillige og teamledere. Dertil kunne festivalen tilbyde gæsterne 100% økologisk mad i 2017 samt 97% økologiske drikkevarer i 2018. Over 90% af gæsterne ved, at NorthSide er en bæredygtighed festival, som med deres adfærd og engagement inspirerer festival- og eventbranchen til en mere bæredygtig tilgang.

Målet er at blive 100% affaldsfri. I 2019 nåede festivalen et resultat på 87% sorteret til genanvendelse i 24 fraktioner og er blandt de festivaler i verden, som er bedst til netop at affaldssortere.

Læs artikel om, hvordan festivalen får folk til at sortere deres affald – også efter fem øl